Det eneste metal, som er en konge værdigt

Mange vil sikkert gætte på, at der her er tale om guld. Men tilbage i 1780’erne erklærede den franske Kong Ludvig XVI faktisk, at han anså platin for at være det eneste metal, som er en konge værdigt. Nu om dage benyttes platin også i mange tilfælde som begreb for det ypperste, hvor vi fx kender det fra bankernes “platin” kreditkort til deres største kunder og fra pladeindustrien, hvor en platinplade tildeles til de allerbedst sælgende kunstnere.

Vi tager her et nærmere kig på det kostbare ædelmetal.

Hvorfor er platin så eftertragtet?

Der er kort fortalt 2 primære årsager til, at platin er så eftertragtet, som det er:

1. Stærkt begrænset udbud

Platin er et af de mest sjældne metaller i verden. Alle ved, at guld er sjældent, og det beskrives ofte, at alt guld, som er udvundet af jorden ville kunne fylde 2 olympiske svømmebassiner. Til sammenligning ville alt udvundet platin kunne være i 1 bassin – og kun nå op til ankelhøjde! Platin findes kun i meget begrænsede mængder i jorden og er derfor særdeles dyrt at mine, da man skal håndtere enorme mængder malm for at udvinde en minimal mængde platin. Af denne årsag udvindes platin ofte som bi-produkt i forbindelse med minedrifter af andre metaller, som fx guld, sølv og nikkel.

2. Unikke egenskaber

Platin har en unik evne til let at kunne formes, men samtidig at være modstandsdygtig, da det hverken påvirkes af vand (ruster ikke) eller luft (oxiderer ikke), mens dets høje smeltepunkt på 1768,3 grader gør det meget stabilt ved særdeles høje temperaturer.

Hvad bruges platin til?

Platin bruges primært i industrien til fremstilling af katalysatorer, som øger effektiviteten i kemiske reaktioner, fx reaktioner under udvindingsprocessen af olie og gas. I bilindustrien er platin meget anvendt i katalysatorer, og i medicinalindustrien indgår platin bl.a. i medicin til behandling af kræft. Derudover er platin et populært materiale i smykkeindustrien, hvor ædelmetallets naturlige styrke, holdbarhed og renhed symbolsk anvendes til vielsesringe.

Prisudvikling

Prisen på de forskellige ædelmetaller har en tendens til at følges nogenlunde ad, så når guldprisen gennem årene er steget – og i enkelte tilfælde faldet – kraftigt, har retningen for platinprisen været den samme. Over tid er der dog sket en ændring i forholdet mellem prisen på de 2 ædle metaller. De sidste 100 år har platin så godt som altid været dyrere end guld. Men de sidste 10 år har prisen på platin dykket, mens guldprisen omvendt er skudt i vejret. I øjeblikket er børsprisen på guld næsten dobbelt så høj som platinprisen.

Sammenligning af børspriser på platin (blå kurve) og guld (orange kurve)

Investering i platin

Da platin – i lighed med sølv – betragtes som et industrielt metal, er det ved lov bestemt, at det skal tillægges 25 % moms. Dette besværliggør mulighederne for at gøre en god investering i platinbarrer og -mønter, da man som investor ikke får momsen retur ved salg. Man skal således forvente kraftige stigninger i platinprisen for at kunne gøre en god investering.

Hos Vitus Guld mærker vi tydeligt momsen som en stor hindring for kundernes lyst til at investere i platin. Til gengæld er det lige så tydeligt at mærke efterspørgslen, når vi sætter såkaldt cirkuleret platin til salg. Cirkuleret betyder, at barrerne eller mønterne er købt af en kunde, som har betalt moms af varerne. I realiteten er disse varer meget ofte så gode som nye, da de blot har ligget opbevaret i kundens bankboks e.l., men i praksis må vi sælge disse varer videre med brugtmoms, hvilket betyder en markant besparelse.

Hvis du vil være blandt de første til at få besked, når vi sætter cirkulerede varer med brugtmoms til salg i webshoppen, kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Book møde allerede i dag

Er du i tvivl om hvad du har liggende? Vil du gerne have en vurdering på forhånd, er du velkommen til at sende et billede af dine genstande hvor stemplerne fremgår tydeligt.

ID Upload

Ekstraordinær Travlhed

Vi oplever en enorm travlhed efter vores Tv2 News indslag samt rigtig høje guld & sølvpriser.

Derfor vil der være længere behandlingstid på ordrer lagt på vores webshop, på telefonen og på mail henvendelser. Vi takker for jeres forståelse :)    

Travlt