Det Russiske guld søger østover

Den russiske invasion af Ukraine d. 24 februar i år, har som de fleste efterhånden nok er bekendt med medført diverse vestlige sanktioner mod Rusland. En af disse sanktioner kommer fra London Bullion Market Association, ”LBMA”.

”Beslutningen svarer til et de facto forbud mod, at nye russiske guldbarrer kommer ind på Londons marked, hvor der hvert år handles for billioner af dollars i ædle metaller. LBMA’s liste over leverandører, ses bredt som den internationale standard for finansiel guldhandel da de fleste store aktører på guldmarkedet, kun vil håndtere metal produceret af akkrediterede raffinaderier.”[1]

Hvem bliver ramt?

Sanktionerne omfatter alle 6 guld og sølv raffinaderier i Rusland som ses herunder.

  • JSC Krastsvetmet
  • JSC Novosibirsk Refinery
  • JSC Uralelectromed
  • Moscow Special Alloys Processing Plant
  • Prioksky Plant of Non-Ferrous Metals
  • Shyolkovsky Factory of Secondary Precious Metals, SOE

Rusland og Kina

Rusland har som verdens andenstørste guldeksportør derfor måtte se sig nødsaget til at nå ud på andre eksportmarkeder. I den forbindelse er Kina venligt indstillet på at aftage det russiske guld, som tilsyneladende fremover vil søge østover.

”Rusland har øget guldeksporten til Kina markant, da vestlige regeringer lukkede deres markeder for det ædle metal på grund af krigen i Ukraine, rapporterede mediet RBC[2] fredag med henvisning til kinesiske tolddata.”

”Kina importerede russisk guld til en værdi af 108,8 millioner dollars i juli – en stigning på 750 % fra juni og en stigning på 4.800 % fra samme måned sidste år.”

Det bemærkes, at markedseksperter – interviewet af RBC mener, at Rusland i øjeblikket sælger ud af sit guld til Kina, med rabatter på op til 30%.[3]

Desuden lader det ifølge Kitco News til at Rusland påtænker at danne sin egen guldstandard som pendant til LBMA.

”Landets finansministerium sagde, at det er “kritisk” at skabe den nye Moscow World Standard (MWS) for at “normalisere funktionen af ædelmetalindustrien” og have et alternativ til LBMA.”[4]

Øvrige kinesiske guldimporter

Samtidig med dette tårner Kina sig op som den største aftager af guld på det schweiziske guldmarked, hvor de i juli måned aftog hele 80,8 tons, hvilket er over dobbelt som meget som de aftog i juni måned året forinden. Det er tydeligt at man her satser stort på guldet, måske som led i den stigende tendens til ”De-dollarization” som ses hos flere BRICS-lande. Kina er i forvejen verdens største guldproducent.

Søjlediagram over schweiziske guldeksporter

USA’s rolle

Imidlertid optræder USA som den største eksportør til Schweiz i samme måned. Hele 37,5 tons forlod landet i juli, men kigger man på hvad der efterfølgende forlod Schweiz, udgør eksporten tilbage til USA kun knap 2 procent af hvad Kina aftog.[5]

Søjle diagram over schweiziske guldimporter


Man bliver efterladt med spørgsmålet: Hvad er det Kina forbereder sig på, og hvad kan implikationerne være?


Sammenfattet af Victor Torstensson – Vitus Guld Lyngby 


Kilder

[1] https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-03-07/lbma-suspends-russian-gold-refineries-from-good-delivery-list

[2] RosBiznesConsulting

[3] https://www.themoscowtimes.com/2022/08/26/russian-gold-rerouted-to-china-amid-western-ban-a78660

[4] https://www.kitco.com/news/2022-08-17/Russia-is-looking-into-its-own-gold-standard-after-LBMA-ban.html

[5] https://goldsilver.com/blog/alarming-data-usa-vs-china-gold-accumulation/

Russiske guldbarrer

Book møde allerede i dag

Er du i tvivl om hvad du har liggende? Vil du gerne have en vurdering på forhånd, er du velkommen til at sende et billede af dine genstande hvor stemplerne fremgår tydeligt.

ID Upload

Ekstraordinær Travlhed

Vi oplever en enorm travlhed efter vores Tv2 News indslag samt rigtig høje guld & sølvpriser.

Derfor vil der være længere behandlingstid på ordrer lagt på vores webshop, på telefonen og på mail henvendelser. Vi takker for jeres forståelse :)    

Travlt