Usikre tider giver nyt handelsboom i guld

Krig, inflation, negative renter og usikkerhed på aktiemarkedet har fået flere til at søge tilflugt i guld. Vitus Guld, der er Danmarks største guldhandler, beretter om et nyt handelsboom.

Forklaringen kan ifølge professor Carsten Tanggaard være, at guld er en attraktiv investeringsmulighed, når man søger tilflugt fra andre markeder.

”Man skal se sig for og måske se det som en måde at sprede risiko på mere end en måde at få en en kortsigtet gevinst på,” siger Carsten Tanggaard, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Den stigende opmærksomhed om guld har givet pote hos guldhandleren Vitus Guld, der i første kvartal af 2022 har øget sin omsætning med 50 pct. sammenlignet med samme kvartal et år før.

Det følger to i forvejen stærke år 2020 og 2021.

En del af forklaringen består ifølge direktør Christian Klingenberg i, at flere begynder at spekulere i at sikre deres penge – især efter Ruslands invasion af Ukraine.

Guld er dog ikke en smutvej til en hurtig gevinst, påpeger Carsten Tanggaard. Selv om guldpriserne historisk set er steget 7-10 pct. i gennemsnit siden 1972, må man være indstillet på tab ved kortsigtede investeringer, siger han.

Spørger man Christian Klingenberg, kan guldpriserne inden for de næste tre år nå op i et niveauet på 3000 dollar for en troy ounce guld. Det svarer til en stigning på mere end 60 pct. sammenlignet med i dag.

Onsdag handles en troy ounce guld til 1765,25 dollar. Det er 3,5 pct. lavere end niveauet ved årsskiftet, hvor ædelmetallet blev handlet i 1829,20 dollar.

Læs Artiklen her

https://watchmedier.dk/nyheder/strategi/article14220012.ece 

Usikre tider artikel juli 2022

Book møde allerede i dag

Er du i tvivl om hvad du har liggende? Vil du gerne have en vurdering på forhånd, er du velkommen til at sende et billede af dine genstande hvor stemplerne fremgår tydeligt.

ID Upload