Amerikanerne ser guld som den bedste langsigtede investering ifølge en Gallup-undersøgelse

Guld er ved at indhente fast ejendom som den bedste langsigtede investering ifølge amerikanske investorer, som på grund af højere renter og øget usikkerhed på aktiemarkedet leder efter nye steder at placere deres midler. 

“Højere renter i løbet af det seneste år har afkølet boligmarkedet, hvilket har dæmpet forbrugernes begejstring over fast ejendom som en investering,”  ifølge undersøgelsen.

Synspunktet om, at guld skulle være den bedste langsigtede investering, sprang fra 15 % i 2022 til 26 % blandt de adspurgte — de højeste niveauer siden 2012. Guld har overhalet aktierne som den næstmest foretrukne investering og er kommet tæt på førstepladsen med flere end en fjerdedel af amerikanerne som ser guld som den bedste langsigtede placering.

“Guld har en tendens til at være vinderen, når tilliden til både fast ejendom og aktier er faldende. Dette er typisk i tider med økonomisk recession eller usikkerhed, som det skete omkring tidspunktet for finanskrisen i 2008, og således igen i dag,”. I mellemtiden mistede amerikanerne troen på aktier/investeringsfonde som en langsigtet investering, hvor præferencen faldt fra sidste års 24 % til dette års 18 %.

Andelen af investorer, der foretrækker opsparingskonti/CD’er som bedste investeringer, steg fra 9 % i 2022 til 13 % i 2023. Præferencen for obligationer steg fra 4 % til 7 %.

Holdningerne til krypto-sektoren efter sammenbruddet af FTX faldt til 4%. Sidste år betragtede 8% af amerikanerne kryptovalutamarkedet som den bedste investering, hvilket satte det foran obligationerne.

Nedenfor ses en grafik over meningsmålingen, hvor det er tydeligt at fast ejendom og guld er ved at bytte plads…

Undersøgelsen blev gennemført mellem 3. april og 25. april og udtog 1.013 amerikanske voksne tilfældigt. Afstemningen har kørt hvert år i april som en del af et økonomi og “personal finanace” studie siden 2011.

Respondenterne blev spurgt: “Hvilken af følgende mener du er den bedste langsigtede investering — [obligationer, fast ejendom, opsparingskonti eller cd’er, aktier eller investeringsforeninger, (eller) guld]?”

Svarmuligheden: Krypto-valuta, har kun været med i undersøgelsen i de sidste to år.

Læs. eventuelt: https://news.gallup.com/poll/505901/views-housing-market-reach-new-depths.aspx

 

Sammenfattet af Victor Torstensson – Vitus Guld Lyngby 

Book møde allerede i dag

Er du i tvivl om hvad du har liggende? Vil du gerne have en vurdering på forhånd, er du velkommen til at sende et billede af dine genstande hvor stemplerne fremgår tydeligt.

ID Upload

Ekstraordinær Travlhed

Vi oplever en enorm travlhed efter vores Tv2 News indslag samt rigtig høje guld & sølvpriser.

Derfor vil der være længere behandlingstid på ordrer lagt på vores webshop, på telefonen og på mail henvendelser. Vi takker for jeres forståelse :)    

Travlt