Løber verden tør for guld inden 2050?

Efterhånden som samfundet bliver mere specialiseret med introduktion af ny teknologi, har en forsker udsendt en advarsel om, at det svindende udbud af ressourcer set i lyset af stigende efterspørgsel betyder, at vi er nødt til at forbedre hvordan vi bruger og genbruger dem.

I en forskningsartikel offentliggjort i tidsskriftet Trends in Ecology and Evolution, har Josep Peñuelas, en forskningsprofessor ved Center for Ecological Research and Forestry Applications ved det autonome universitet i Barcelona og ved det højere råd for videnskabelig forskning (CREAF-CSIC), sagt, at verden “kan” løbe tør for essentielle metaller og mineraler inden for de næste 100 år. Og endnu hurtigere end det, for metaller som guld.

“Baseret på antagelsen om en årlig vækst i forbruget/udvindingen af mineralske grundstoffer på omkring 3% frem til 2050, er det muligt, at reserverne af nogle af disse grundstoffer kan være opbrugt i 2050 ( for guld og antimon) eller på mindre end 100 år [for molybdæn og zink],” skrev han i sin forskningsartikel.

Han understreger, at det er vigtigt at finde bedre anvendelser af begrænsede ressourcer og bedre genbrug, da kompleksiteten i vores samfund fortsætter med at udvikle sig. I artiklen så Peñuelas på den stigende divergens mellem miljøet og menneskers rolle i økosystemet.

“Det menneskelige elementom (de elementer/råvarer vi forbruger) har udviklet sig fra at være dannet grundlæggende af elementer leveret af biologiske systemer, til at omfatte andre elementer, der skal tilføres fra ikke-biologiske kilder,”. Peñuela bemærkede, at i 1900 repræsenterede biomassematerialer omkring 80% af de samlede materialer, der blev brugt af mennesker; det vil falde til 32 % i 2025. Han tilføjede, at i 2050 forventes mængden af anvendt biomasse-materiale at falde til næsten 20 %.

“Gennem det 20. århundrede har det menneskelige elementom fået elementer fra mineraler, der bruges i byggeri, transport, industri og på det seneste i nye teknologier, såsom computere, solcelleapparater og mobiltelefoner, og som et resultat er det menneskelige elementom ved at blive mere kompleks og omfatter nu næsten alle naturligt forekommende elementer,” skrev Peñuelas. “Denne divergens har økologiske, evolutionære og miljømæssige konsekvenser, men også økonomiske, sociale og geopolitiske risici.”

Han advarer også om, at brugen af såkaldte “Rare Earth Metals er uholdbar, på grund af deres sjældenhed og manglen på genbrugsteknologi. Sammen med de miljømæssige konsekvenser fremhævede artiklen også den voksende geopolitiske ustabilitet skabt af menneskets ekspanderende elementom (kamp om resourcerne). Peñuelas bemærkede, at såkaldte “Rare Earth Metals” kun findes i et begrænset antal lande, hvor Kina kontrollerer omkring 40% af den samlede globale forsyning…

“Tilgængeligheden af disse elementer er således underlagt udsving i udbud og priser fra geopolitisk modsatrettede interesser med den deraf følgende risiko for konflikter,” sagde han. “Der er derfor et presserende behov for at udvikle nye teknologier, der favoriserer mere rentabel brug af disse knappe materialer, og som tillader en udbredt og effektiv genbrug og genbrug af disse elementer.

Mange markedsanalytikere bemærker, at antallet af opdagelser af store guldforekomster er faldet i det sidste årti; dog har de tilføjet, at verden stadig er langt fra toppen når det kommer til af guld-udvinding…

Samtidig har analytikere også sagt, at ressource-udvinding forventes at blive mere kompliceret og dyrt, da virksomheder er tvunget til at udforske dybere under jorden efter større forekomster.

I en rapport offentliggjort i sidste måned sagde det britisk-baserede ædelmetalforskningsfirma Metals Focus, at den gennemsnitlige minekvalitet i den globale guldproduktion er faldet 8% fra dens 2017 på 1,46 gram pr. ton (g/t).

Analytikerne bemærker, at faldet i minekvalitet delvist kan tilskrives stigningen i guldprisen i samme periode, hvilket gør miner af lavere kvalitet økonomiske at udnytte.

Nedenfor ses hvilke lande der udvinder guld samt størrelsesforholdet imellem dem.