Bliver 2025 endnu et gyldent år?
Kort tid før årsskiftet tog State Street et kig i krystalkuglen og gav sine forudsigelser for guld i 2025. Vi har i denne artikel kigget nærmere på deres forventninger, samt hvilke faktorer der vil spille en rolle for guldets udvikling i den kommende tid.
Et kig på State Street's forudsigelser om det kommende år
“På trods af en modstandsdygtig amerikansk dollar og guldets spektakulære stigning i 2024, tror vi at prisen kan gå så højt som $3.100/oz i 2025.”
Centralbankerne opkøber fortsat kraftigt, forbrugernes efterspørgsel specielt fra Indien og Kina vokser, og vi ser flere investorer, der søger guld på grund af forventede rentesænkninger, geopolitiske spændinger og forværrede offentlige underskud: En fortsættelse af de påvirkninger vi så i 2024, er altså den fundamentale forudsigelse.
“Selvom guldets momentum gik i stå i november, da Donald Trumps sejr startede en voldsom stigning i risikoaktiver og den amerikanske dollar, tror vi, at prisen stadig har plads til at vokse i 2025.”
Vil en stærk dollar skade guldet?
Dollaren er styrket igen. Guldprisen er sat i amerikanske dollars, så en stærkere dollar har til tider været en modvind for guldprisen. Men den model er blevet brudt i de sidste par år bl.a. af hidtil usete centralbankkøb af det ædle metal.
Centralbanker er på vej mod at have købt 2.700 tons guld siden 2022 – det hurtigste tempo i nyere tid. Konsekvente køb i de seneste tre år, på trods af at guldprisen er steget så voldsomt, tyder på, at centralbankerne har været motiveret af langvarige strategiske overvejelser, mere end af en opmærksomhed på prisen. Vi forventer, at de vil fortsætte med at øge deres guldreserver i det kommende år.
Dollarens styrke (DXY), relativt til andre valutaer, er på omtrent samme niveau, som ved årtusindskiftet dog er guldet steget med over 800% i samme periode.
Trump-effekten
Markederne jublede øjeblikkeligt over valgresultaterne i 2024, idet de potentielt mente, at præsident Trump kunne have en bedre chance end præsident Biden for at mægle et forlig mellem Rusland og Ukraine. En afslutning på konflikten vil helt sikkert være velkomment, men det betyder ikke, at det globale pres for at reducere dollares indflydelse vil forsvinde, eller at lande vil bremse deres bestræbelser på at de-dollarisere deres centralbankreserver. Faktisk kan Trumps foreslåede toldpolitik forværre de-dollariserings tendensen.
I hans første periode fremskyndede Trumps protektionistiske handelspolitik de globale centralbankers de-dollariserings bestræbelser. Efterspørgslen efter guld steg i marts 2018, efter at han indførte respektive toldsatser på 25 % og 10 % på import af stål og aluminium fra alle internationale leverandører, ikke kun Kina.
Mere om Trump længere nede
Større efterspørgsel fra APAC
En anden langsigtet drivkraft for efterspørgselen efter guld kommer fra Asien og Stillehavsområdet, hvor en enorm økonomisk vækst i løbet af de sidste tre årtier har forbedret indkomsten pr. indbygger og ansporet befolkningerne til at investere. Mellem 1990 og 2023 er APAC’s BNP per capita mere end fordoblet, og dets bidrag til verdens BNP-vækst er steget fra omkring en fjerdedel til over to tredjedele.
Guldfonde er dukket op, og har spredt sig i APAC-regionen, især i Indien og Kina. Guld har kulturel betydning i disse to lande, hvor forbrugerne længe har set metallet som et værdilager og en sikring mod inflation.
Siden 2005 er guldfonde i APAC-regionen steget fra 3 til 128 i antal og har tiltrukket over 23 milliarder dollars.
Indiens regering har også tilskyndet til investering i guldfonde og ETF’er ved at reducere satsen for langsigtet kapitalgevinstskat fra 20% til 12,5%. Man har også reduceret bindingsperioden for langsigtet klassificering til 12 måneder fra 36 måneder. Indien har også forsøgt at styrke smykkeindustrien ved at sænke importafgiften på guld fra 15% til 6%.
Kinas seneste forsøg på at stimulere sin økonomi, har ført til en markant stigning blandt kinesiske aktier og en reduktion i ejendomsrenterne, to tendenser, der kan øge forbrugernes opsparing og skabe flere investeringer bl.a. i guldfonde i 2025.
Vi tror også, at de japanske forbrugeres efterspørgsel efter guld kan stige i det kommende år, da investorer søger det ædle metal for at beskytte 2024’s stærke aktiemarkedsgevinster.
Den japanske regerings lovgivningsmæssige ændringer for at fremme investeringsfonde og ETF-investeringer kan også styrke andre guldbaserede investeringsprodukter i det kommende år.
Underskud kan gøre guldet mere tiltalende som modvægt
Monetære og finanspolitiske beslutninger kan vise sig at have indflydelse på guldets prismæssige retning i 2025. Den sande indvirkning vil dog forblive lidt i det ukendte indtil omfanget af de erklærede Trump-tariffer, immigrations- og skattepolitikker er klarlagt.
The Federal Reserve (Fed) har varslet rentesænkninger i 2025. Men antallet af sænkninger, er afhængig af økonomiens styrketegn, samt i hvor høj grad de finanspolitiske indgreb kommer til at påvirke bl.a. inflationen og de offentlige underskud.
Offentlige underskud, drevet af statslig gæld og forbrug, skaber en række af økonomiske forudsætninger som generelt tilgodeser guldet. Disse forudsætninger inkluderer forventninger om højere inflationstal, købekraftsforringelse, samt tvivl om staters evne til at afholde deres gældsforpligtelser. Når offentlige underskud sammenfalder med pengepolitiske lempelser, som vi forventer det i 2025, bliver guld derfor endnu mere tiltalende som “sikker havn”, i kontrast til f.eks. obligationer.
Under skiftende regeringer har man kunne se hvordan de amerikanske statsbudgetter har påvirket guldprisen over de sidste tre årtier. Under Clintons to president perioder, fra 1993 til 2001 faldt guldprisen med næsten 20% som følge af skattestigninger og nedskæringer på forsvaret. Guldets appel blev i denne periode yderligere svækket af en voldsom opgang i aktiemarkedet anført af tech-industrien, samt en stærk dollar.
I skærende kontrast steg guldprisen med over 220% under George W. Bush mellem 2001 og 2009. I den periode gennemførte Fed mere lempelige monetære forhold, på et tidspunkt hvor statsligt forbrug sendte den amerikanske statsgæld på himmelflugt. Guldets højdespring på dette tidspunkt var affødt af økonomi- og udenrigspolitik, samt finanskrisen, som resulterede i en svagere dollar og forværret geopolitisk spænding.
Mange af Trumps finanspolitiske planer minder om Bush’s. Kombineret med de forudsagte rentesænkninger, kan Trumps politik genskabe medvinden af et stadigt voksende underskud og mere lempelig pengepolitik, som før har medvirket til at guldprisen er steget. Bl.a. under Bush.
Potentielle scenarier og prisintervaller
Guldprisen vil variere afhængig af, hvordan Trump-administrationens politikker udvikler sig. Vi ser tre potentielle udfald.
Basiscase – (50 % sandsynlighed):
Guld har et potentielt handelsinterval mellem $2.600/oz og $2.900/oz. Under dette scenarie fortsætter den amerikanske vækst med at overraske positivt, hvilket får inflationsmålene til at forblive højere end forventet, og Fed Funds-renten forbliver højere end de forventede 3,25 % til 3,50 % fra september 2024.
I dette tilfælde vil tilstrømningen af guld til ETF’erne svinge moderat hen over året. I mellemtiden vil forbrugernes efterspørgsel efter guld i Asien højst sandsynligt blive ved med at være stabil, mens centralbankernes fortsatte akkumulering vil skabe et “blødt gulv” eller nedre grænse for ædelmetallets pris.
Bull Case – (30 % sandsynlighed):
Guld handles mellem $2.900/oz og $3.100/oz. Dette sker, hvis den amerikanske vækst aftager nok til at svække arbejdsmarkedet, hvilket gør det muligt for Fed at sænke renten til 3,25 % til 3,5 % inden udgangen af 2025. ETF-tilstrømninger er for det meste opadgående hele året, og forbrugernes efterspørgsel efter guld i Asien styrkes yderligere, da lavere renter vil svække den amerikanske dollar. Centralbanker fortsætter med at købe guld.
Bear Case – (20 % sandsynlighed):
Guld handles mellem US$2.200/oz og US$2.600/oz, hvis den amerikanske vækst accelererer langt mere end forventet, da den nye administrations forretningsvenlige initiativer styrker fremstillingssektoren. Kraftig vækst lægger pres på inflationen, hvilket får Fed til at holde pause med rentenedsættelser. Højere renter styrker den amerikanske dollar i takt med, at udenlandske strømme til amerikanske aktiver stiger. I mellemtiden svækkes den asiatiske efterspørgsel på kort sigt fordi den amerikanske dollar styrkes. Guld-ETF’er oplever udstrømning, men guldprisen finder fortsat et “pris gulv” bl.a. grundet centralbankernes akkumuleringer.
