Empiriske eksempler år 2020 til år 2025
Perioden 2020–2025 gav en slags “stress-test” af guldets egenskab som inflationssikring. Verdensøkonomien gik fra lav inflation i 2020, til den højeste inflation i 40 år omkring 2022, og ned mod mere normale niveauer igen i 2023–25. Samtidig svingede guldprisen dramatisk, påvirket af
pandemien, krigen i Ukraine, krigen i Gaza, finansielle kriser og centralbankernes respons. Nedenfor gennemgås udviklingen år for år med udvalgte datapunkter.
2020: Pandemi, recession og guldrally.
Året startede med lav inflation (omkring 1-2% i USA) og endte faktisk med en beskeden amerikansk inflation på ~1,2% – altså under normalmålet. Alligevel steg guldprisen kraftigt. Da COVID-19 ramte i foråret 2020, faldt efterspørgslen og oliepriserne, og inflationen dykkede kortvarigt ned mod 0%. Centralbanker verden over lancerede enorme stimuluspakker med nulrenter og QE. I dette klima fungerede guld i høj grad som sikker havn: Investorerne søgte mod guld under usikkerheden om pandemiens økonomiske følger. Guldprisen steg over 35% fra marts 2020 (hvor finansmarkederne krakelerede) til august 2020, hvor den nåede et hidtil uset niveau over 2.000 USD/oz . Ved årets udgang lå guld omkring $1895/oz, ca. 24% højere end ved årets start. Dette skete altså samtidig med, at den officielle inflation var meget lav. Guldets værdi steg på forventning om, at de massive stimuli pakker kunne skabe fremtidig inflation (og devaluering af fiat-valuta), samt pga. ren risikoaversion. År 2020 illustrerer, at økonomisk krise + pengeudpumpning = guldpris op, selv uden at forbrugerpriserne stiger med det samme.
2021: Begyndende inflation – guld i venteposition
I 2021 skiftede verdenssituationen igen. Økonomierne genåbnede, og inflationen tog fart i især i anden halvdel af året. I USA nåede år-til-år inflationen 5% i maj 2021 – noget der ikke var set i over 10 år – og ved årets udgang lå den på omkring 7% (det højeste siden 1982). Mange forventede, at den høje inflation ville løfte guldprisen yderligere, men det skete ikke synderligt. Guldprisen var volatil: Den faldt først tilbage fra rekordniveauerne, bundede omkring $1.680/oz i marts 2021, steg så igen op mod $1.900 i juni, men sluttede året lidt lavere end den begyndte – ca. $1.828/oz ved udgangen af 2021, et fald på ~3,5% for året. Hvorfor steg guldet ikke i et år med 5–7% inflation? Forklaringen er forventninger og renter. Inflationen blev i starten antaget at være “forbigående”, og vigtigere: centralbankerne (især Fed) gav klare signaler om kommende stramninger. Allerede i efteråret 2021 begyndte Fed at tale om at nedtrappe QE og hæve renterne i 2022, hvilket gjorde obligationer mere attraktive igen. Investorernes forventninger om stigende realrenter neutraliserede således guldets inflationsmedvind. Et udsagn fra Danske Bank summerer det op: “Guld er spekulativt og kan blive påvirket af mange andre faktorer end inflationen” – 2021 var et eksempel herpå.
2022: Rekordinflation møder renteknuser
Året 2022 bragte inflationen op i gear: I juni 2022 nåede den amerikanske inflation (CPI) hele 9,1 % å/å – det højeste i over 40 år. Mange andre lande så lignende tal (Danmark rundede 10% inflationsrate i efteråret 2022, Eurozonen ~8-10%). Normalt ville tocifret inflation være guf for guldefterspørgslen – og i første kvartal 2022 steg guld da også. Den russiske invasion af Ukraine (feb. 2022) forværrede energiprischokket og den geopolitiske usikkerhed, hvilket sendte guldprisen over $2.000/oz igen i marts 2022. Men herfra tog historien en drejning: Centralbankerne satte turbo på renteforhøjelser. Den amerikanske centralbank hævede renten aggressivt (fire jumbo-hop af 0,75% i træk), og Fed-funds renten gik fra 0% til over 4% i løbet af året. Dette gav bratte stigninger i obligationsrenter globalt og en styrkelse af dollaren. Effekten på guld var nedadgående: Fra april til oktober 2022 faldt guldprisen markant og nåede bund omkring $1.627/oz i oktober – et fald på ~20% fra forårets top. Guld endte 2022 næsten uændret i USD (~$1.824/oz ved årets udgang), hvilket i lyset af en 9% inflation reelt var et værditab i købekraft. World Gold Council beskrev år 2022 som et år med “konflikterende kræfter”: Inflationen og krigen gav medvind til guld (og f.eks. så man rekordstor detail-investering og rekordhøjt centralbank-køb af guld i 2022), men stigende renter og stærk dollar havde en betydelig negativ effekt der udlignede gevinsten. Gold Council konkluderede, at 2022 blev “et skoleeksempel på gulds stabile, ukorrelerede performance under markedsturbulens”, idet guld holdt værdien nogenlunde mens både aktier og obligationer faldt i realværdi. For investorer der havde håbet på store guldgevinster i lyset af inflationen, var året dog skuffende – det understregede at guld-hedging ikke fungerer mekanisk på kort sigt, især ikke når centralbankerne aktivt bremser inflationen.
2023: Inflationen aftager – guld genfinder styrke
I løbet af år 2023 begyndte inflationen gradvist at falde tilbage fra de høje niveauer. I USA faldt CPI fra ~6,5% (dec. 2022) til omkring 3% ved midten af 2023, bl.a. takket være stram pengepolitik og normalisering af forsyningskæder. Økonomien stod samtidig over for nye udfordringer: Frygt for recession og i marts 2023 et minibankerot (Silicon Valley Bank m.fl.), der skabte finansiel uro. Guldprisen steg igen i dette klima. I første kvartal 2023 var guld relativt lavt ($1.800-1.900/oz), men efter bankuroen i marts sprang guldet op over $2.000/oz og nærmede sig rekordniveauet fra 2020. I maj 2023 handlede guld til ca. $2.050 – tæt på historisk højeste. Trods fortsatte renteforhøjelser fra centralbankerne valgte investorer guld pga. safe-haven efterspørgsel og forventningen om, at rentetoppen var nået. Da inflationen nu var på vej ned, spekuleredes der i, at Fed snart ville stoppe stramningerne. Ganske rigtigt, i anden halvdel af 2023 bremsede Fed og andre banker op, og markedet begyndte endda at forvente rentenedsættelser i 2024. Alt dette gav guld medvind. Guld endte år 2023 omkring $2.060/oz – en stigning på ca. 13% for året. Bemærkelsesværdigt skete disse guldstigninger mens inflationen faldt – i kontrast til året før. Man kan sige, at de “forsinkede gevinster” fra den høje inflation først viste sig for alvor, da rentepresset lettede. Med inflation tættere på målet og potentielle rentenedsættelser i sigte begyndte guldet at reflektere de monetære forhold (lavere realrenter) og investorernes fortsatte behov for sikkerhed (bl.a. pga. den russiske krig og ny usikkerhed omkring konjunkturerne)
2024 / start 2025: Nye højder trods faldende inflation.
I 2024 fortsatte disinflationen: Inflationen i USA og Europa faldt tilbage mod ~3-4% og gav håb om kontrol med prisstigningerne. Samtidig drejede centralbankerne gradvist politikken; i USA påbegyndte Fed ifølge nogle kilder rentenedsættelser i slutningen af 2024 for at imødekomme en opbremsende økonomi. Denne kombination – inflation under kontrol og lempeligere pengepolitik – udløste stigninger i guldprisen. Guldprisen sprang op fra ca. $2.000 i starten af 2024 til over $2.600 ved årets udgang (≈27% stigning). Og opturen stoppede ikke der: I 1. kvartal 2025 accelererede guld yderligere og nåede nye rekordhøjder. I marts 2025 rundede spotprisen $3.000/oz for første gang nogensinde. Dette skete på trods af, at den aktuelle inflation nu kun var ~2-3% – altså tilbage omkring de mål, centralbankerne havde sat. At guldprisen alligevel sprang til vejrs, skyldtes bl.a. en stigning i global økonomisk usikkerhed i perioden. Usikkerheden kan have drejet sig om flere forhold: potentielle recessioner, geopolitisk spænding (f.eks. vedvarende krig i Ukraine, USA-Kina relationer, krig i Gaza, handelskrige etc.), og måske bekymring for at de massive statsgældsniveauer og den forgangne inflationsperiode endnu ikke har udspillet deres fulde effekt. Investors “skiftende motivationer” – frygt for fremtidige risici – har altså skubbet flere over i guld og drevet prisen op, selv i fravær af høj inflation. Det understreger, at guld både bruges som inflationshedge og generel krisehedge
Konklusion
Der er en udbredt opfattelse af, at guld beskytter mod inflation, og over lange perioder er det også korrekt: guld bevarer typisk sin købekraft selv i tider med vedvarende prisstigninger. Analysen her viser imidlertid, at forholdet mellem inflation og guldpris skal forstås med flere nuancer. Inflation måles oftest ved forbrugerprisindekset (CPI), og særligt kerneinflationen giver indblik i den underliggende prisudvikling. Guld fungerer traditionelt som inflationssikring bl.a. fordi det er et knapt aktiv hvis værdi ikke udhules af, at en centralbank “trykker mere” – til forskel fra fiat-valutaer. Gennem historien har guld da også bevaret værdi under voldsomme inflationschok (f.eks. i 1970’erne) og tjent som sikker havn i krisetider (f.eks. 2008 og 2020).
Men guldprisens reaktion rent prismæssigt afhænger af inflationens kontekst. Moderate prisstigninger i en stabil økonomi med høj rente giver ikke nødvendigvis et guldrally – her kan obligationer konkurrere effektivt med guldet. Omvendt, når inflationen bliver uventet høj eller realrenterne negative, kommer guld ind i billedet som værdibeskyttelse. Fra 2020 til 2025 så vi, at guldprisen havde sine største hop i perioder, hvor entiteten af usikkerhed var størst – uanset om usikkerheden kom af inflation (2022) eller andre kriser (2020, 2023). Især centralbankernes pengepolitik viste sig at være tungen på vægtskålen: Renteforhøjelser kan neutralisere selv kraftig inflation i forhold til guld (som i 2022), mens rentenedsættelser og likviditet kan sætte skub i guldefterspørgslen (som i 2020 og igen i 2024). Guldprisens kurve i disse år fulgte således mere realrenter og risikostemning end de rå inflationstal alene. For investorer og beslutningstagere betyder det, at guld bestemt kan være en del af strategien mod inflation – især som forsikring mod de værste scenarier – men det er ikke nogen garanteret kortsigtet hedge mod enhver prisstigning. Det kræver en forståelse af helheden: inflationsforventninger, centralbankreaktion, geopolitiske risici og markedspsykologi. I perioden 2020–2025 blev denne pointe
understreget af konkrete begivenheder, hvor guld til tider overhalede inflationen markant og til andre tider haltede efter, alt efter hvordan ovenstående faktorer spillede sammen. Guld bevarer sin rolle som værdilager i det lange løb, men for den korte bane må man altid spørge: “Inflation – ja, men hvad foretager centralbankerne sig, og hvordan er investorernes humør?” Disse svar afgør om guld skinner klart eller midlertidigt mister sin glans. Centralbankerne er også en af årsagerne til at Guld er steget og holder sig i et højt niveau.
Kilder: Rapporter og data fra IMF, World Gold Council, Trading Economics, Danmarks Statistik, U.S.
Bureau of Labor Statistics (BLS) m.fl. er anvendt for opdaterede tal og analyser. Eksempler og citater er
hentet fra anerkendte kilder, herunder officielle statistiksider, Reuters, økonomiske tidsskrifter og
forskningsindsigter, som dokumenteret i referencerne.
