På trods af modvind fra krigen med Iran er guldpriserne stadig på vej mod at nå et nyt rekordniveau på 5.800 dollar pr. ounce inden årets udgang, mens sølvs underskud på udbudssiden og dobbelte efterspørgsel gør det til det bedste mellemlange væddemål, ifølge Nicky Shiels, chef for research og metalstrategi hos MKS PAMP
Shiels sagde i et nyligt interview, at krigen med Iran har “omformet, men ikke afsporet” bull-scenariet for guld, og hun forventer, at det gule metal i sidste ende vil stige 30 % i 2026.
“Guld forventes stadig at have en gennemsnitspris på 4.500 dollar pr. ounce i 2026, med et nyt højere rekordniveau på 5.800 dollar pr. ounce som et realistisk mål for anden halvdel af året,” sagde hun.
Guldprisen på kort sigt
“Guld har udviklet sig fra at være en sikring mod valutaforringelse til at fungere som en omvendt olieproxy under den nuværende konflikt, og selvom denne korrelation er blevet svækket for nylig, kommer det stagflationære bagtæppe igen i spil,” tilføjede Shiels.
“Den kortsigtede tese handler om konsolidering, men den langsigtede tese styrker bull-scenariet for guld: frygt for finanspolitisk dominans, langsigtet svækkelse af den amerikanske dollar og geopolitisk risiko er stadig aktuelle faktorer.”
På kort sigt sagde hun, at “guldpriser under 5.000 dollar pr. ounce er rimelige givet de nuværende oliepriser og svækket fysisk efterspørgsel hen over sommeren, men 5.000+ dollar bør være intervallet i anden halvdel af 2026.”
Guldprisen på lang sigt
Når hun ser længere frem, er Shiels endnu mere bullish. Hun sagde, at det er “usandsynligt, men muligt”, at guldprisen vil nå 10.000 dollar pr. ounce inden 2030.
“Det er teoretisk muligt, eftersom reale aktiver fortsætter med at blive opvurderet i takt med valutaforringelse,” sagde hun.
“Der skal ske meget, før guldprisen når femcifrede niveauer, herunder en betydelig rotation blandt amerikanske institutionelle investorer væk fra aktier.”
“Der findes mange fortællinger, som forklarer, hvordan man når frem til så høje tal, hvor de fleste ser på guld gennem en valutaforringelseslinse og justerer for, hvilke priser der er nødvendige (mens alle andre input holdes stabile) for at nå historiske relative værdier i forhold til aktiemarkedet, i forhold til procentdelen af amerikansk gæld og i forhold til den udenlandsk ejede del af amerikansk gæld,” forklarede Shiels.
“For eksempel udgør gulds globale markedsværdi (værdien af alt guld over jorden) omkring 20 procent af værdien af det globale aktiemarked. Historisk kan det være 40 procent, hvilket alene antyder guld til 10.000 dollar pr. ounce (uden fald i aktiemarkedets værdi).
Se ovenstående korte video ang. stagflation i relation til guld.
Guld i relation til den Amerikanske statsgæld
Hun sammenlignede også gulds potentiale med den amerikanske statsgæld for at nå frem til en endnu mere dramatisk prisprognose.
“I dag understøtter USA’s guldbeholdning kun 3 procent af den amerikanske statsgæld; tilbage under den tidligere krigstidsepoke (den sidste gældsekspansionsperiode), Anden Verdenskrig, var omkring 50 procent af den føderale gæld understøttet af guld; blot 10 procent af USA’s nuværende gældsbjerg svarer til 15.000 dollar pr. ounce,” sagde Shiels.
“Værdien af USA’s guld (81.100 ton) udgør 14 procent af al udenlandsk ejet amerikansk gæld; det langsigtede gennemsnit har været 50 procent, hvilket antyder cirka 18.000 dollar pr. ounce.”
Hun tilføjede, at scenariet “stadig er et hale-scenarie og ikke basisscenariet, men det er ikke et urimeligt hale-scenarie.”
Hvad skal der ske med Sølvprisen?
Om sølv sagde Shiels, at selvom guld stadig har de bedste udsigter for 2026, kan det grå metal overgå guld på længere sigt på grund af vedvarende strukturelle underskud på udbudssiden.
“Toppen fra januar over 120 dollar pr. ounce kan absolut blive testet igen, men det afhænger af, at guld når nye rekordniveauer,” sagde hun.
“Sølv er stadig ingen steder i nærheden af sine inflationsjusterede top omkring 200 dollar pr. ounce (da guld brød sin inflationsjusterede top fra 1980 på 3.600 dollar pr. ounce tilbage i september 2025), hvilket kræver, at mange ting går op i en højere enhed (detailinvestorer, institutionelle investeringer samt industrielle og fysiske flows skal alle genaktiveres samtidig).
Shiels sagde, at krigen med Iran har skabt betydelig modvind for sølv, hvor oliechokket har skabt et “stagflationært bagtæppe” og øget frygten for ødelæggelse af industriel efterspørgsel.
“Sølv, som det ‘high-beta’ ædelmetal, er fanget mellem sin monetære/investeringsmæssige identitet og sin industrielle identitet,” sagde hun. “Investeringsefterspørgslen er blevet svækket, mens den industrielle efterspørgsel er under pres fra makroøkonomiske forhold og frygt for lavere vækst.”
Har sølv det største potentiale på længere sigt?
“Det centrale bear-scenarie handler om en recession eller et længerevarende stagflationært miljø, som vil ramme den industrielle efterspørgsel hårdt (som står for over halvdelen af sølvforbruget), især hvis udbygningen af grøn energi aftager,” forklarede hun.
“Denne risiko kan overskygge investeringsstrømme og holde sølv fanget i den nedre halvdel af intervallet mellem 50 og 70 dollar pr. ounce.”
Men trods disse risici for udsigterne mener Shiels, at sølv er det ædelmetal med størst upside på længere sigt.
“Guld har stærkere institutionel understøttelse, robust centralbankefterspørgsel, tydeligere makroøkonomiske katalysatorer med stigende stagflationsrisici og mindre sårbarhed over for et chok i den industrielle efterspørgsel,” bemærkede hun. “Men sølv er stadig ingen steder i nærheden af sine inflationsjusterede toppe omkring 200 dollar pr. ounce; det står over for vedvarende strukturelle underskud på udbudssiden, hvor produktionen reagerer langsomt, og når både detail- og institutionelle investeringsstrømme genaktiveres samtidig,
er potentialet for et squeeze betydeligt.”
“På lang sigt er sølvs gearing til bull-markedet for reale aktiver dets største styrke.
“Sølv, som det ‘high-beta’ ædelmetal, er fanget mellem sin monetære/investeringsmæssige identitet og sin industrielle identitet,” sagde hun. “Investeringsefterspørgslen er blevet svækket, mens den industrielle efterspørgsel er under pres fra makroøkonomiske forhold og frygt for lavere vækst.”
Er platin tæt på et opadgående ''breakout''?
Om platinmetallerne sagde Shiels, at det makroøkonomiske bagtæppe lægger et tungt pres på både platin og palladium, men at platin er bedre positioneret til et breakout på grund af vedvarende underskud på udbudssiden og stærk efterspørgsel fra hybridbiler.
“Januars bevægelse i begge metaller afspejlede en reel sammenfald af faktorer — fysisk stramhed, tolddrevne omvurderinger af handel, forsyningsforstyrrelser (især russisk palladium, som blev omdirigeret væk fra USA) og strategisk lageropbygning — det var ikke ren spekulation,” sagde hun. “Men det makroøkonomiske bagtæppe siden da (oliechok, frygt for efterspørgselsødelæggelse, usikkerhed i bilsektoren) har lagt et tungt pres på markedet.”
“Platin har stærkere strukturel støtte — vedvarende flerårige underskud, voksende efterspørgsel efter hybrid-autokatalysatorer
, robust industriel efterspørgsel, stabil efterspørgsel fra smykkeindustrien og en ny investorbase efter lanceringen af futureskontrakter i Kina — så det er bedre positioneret til at bryde ud af intervallet,” tilføjede hun. “Palladium er mere politisk drevet og stærkt afhængigt af efterspørgslen fra bilindustrien.”
Artikel oversat og redigeret af Vitus Guld
