Guld har smadret rekord efter rekord det seneste år og brudt gennem niveauer, som virkede helt uopnåelige for bare et år siden.
Dette rally føles anderledes. Det er ikke spekulativ eufori eller inflationspanik — det er en strukturel ompositionering på globalt plan.
Det metal, som centralbankerne stille og roligt hamstrer — og som har fungeret som penge i fem årtusinder — sender et tydeligt signal: Det monetære system, som vi kender det, er på vej ind i en dyb forandring. Og for dem, der følger med, er gulds seneste optur ikke slutningen på historien — det er prologen.
🔍 Hvad er det egentlig, vi handler?
Når man taler om guld med andre investorer, møder man ofte spørgsmålet, hvad konkurrerer vi egentlig imod. Svaret er enkelt:
Man satser ikke bare på et metal.
Man positionerer sig uden for et globalt monetært system, der er bygget på dollarens dominans — og på en grundlæggende illusion.
Det nuværende system fungerer sådan:
- Næsten alle internationale transaktioner måles i US-dollars.
- Selv når Sudan sælger olie til Somalia — to lande uden nævneværdig handel med USA — sker afregningen i dollars.
- Ikke fordi det er praktisk, men fordi der ofte ikke findes et alternativ.
Hele den globale handelsinfrastruktur — priser, betalinger, clearing — er bygget op omkring dollaren. Siden 1970’erne har petrodollar systemet givet USA en enorm fordel:
- Andre lande skal opretholde store dollarreserver.
- Det skaber kunstig og konstant efterspørgsel efter både dollars og amerikanske statsobligationer.
- USA kan derfor trykke penge og køre underskud, som ville knække enhver anden økonomi.
Dette system har været urokkeligt i 50 år.
Indtil nu.
Petrodollar-systemet, helt enkelt:
- Olie prissættes i USD.
Siden 1970’erne har det meste international oliehandel været denomineret i amerikanske dollars. Det betyder, at hvis et land vil købe olie, skal det typisk skaffe USD først.- - Importlande skaber konstant efterspørgsel efter dollars.
Alle olieimportører (Europa, Asien, osv.) skal holde dollar-reserver eller tjene dollars via handel for at kunne betale for energi. - Olieeksportører får dollar-overskud.
Olieproducerende lande (fx Saudi-Arabien, UAE, Kuwait m.fl.) ender med store mængder USD i statskasser og centrale banker.
- “Recycling” af dollars tilbage til USA.
En stor del af de dollars bliver investeret i amerikanske aktiver:- - amerikanske statsobligationer (Treasuries)
- amerikanske banker
- aktier/ejendomme/fonde
Det kaldes ofte petrodollar recycling.
- USA får en fordel.
Fordi verden skal bruge USD til olie, kan USA: låne billigere (stor efterspørgsel efter Treasuries)
køre større handels- og budgetunderskud uden samme pres på valutaen
opretholde dollarens rolle som global reservevaluta.
Feedback-loopet:
Jo mere olie der handles i USD → jo flere USD skal verden bruge → jo mere investeres der i USA → jo stærkere bliver USD-systemet
🧱 Revner i fundamentet
Hvad er der ændret? På én gang både alt og intet.
Systemet er ikke kollapset — langt fra.
Men den tidligere fuldstændige sikkerhed om dollarens dominans er blevet erstattet af beregning og tvivl.
- Da Rusland blev fjernet fra SWIFT, viste det, at dollarsystemet kan våbeniseres.
- Kinas yuan-baserede olieaftaler viste, at alternativer kan eksistere.
- Centralbanker fra Tyrkiet, Polen, Kina og andre lande har accelereret deres guldkøb i et tempo, man ikke har set i årtier.
Dette er ikke handlinger for næste kvartal — men strategiske bevægelser med horisonter på flere årtier.
BRICS-valutaen, alternative betalingssystemer, lokale handelsaftaler uden dollar…
Alle ser dem som trusler mod dollaren.
Jeg ser dem som symptomer på en dybere erkendelse:
I en multipolar verden har monetær neutralitet værdi.
Og intet er mere neutralt end guld.
📈 Hvorfor dette rally er anderledes
Guld har set flere bull-markeder:
- 1970’ernes inflation
- Finanskrisen i 2008
- Gulds paraboliske stigning i 2011
Hver periode havde sin egen karakter. Men dette rally skiller sig ud.
Tidligere opture blev drevet af vestlige investorer, der ville hedge inflation eller finansiel uro. Det var psykologiske bevægelser — frygt, der forsvandt, når tilliden kom tilbage.
Denne optur er institutionel.
Den er strukturel. Og den sker, mens vestlige investorer stadig er forholdsvis passive.
Prisen drives ikke af ETF-hysteri eller retail-køb i panik.
Den drives af centralbanker og statslige fonde, der omfordeler værdier strategisk.
Da guld brød sin tidligere all-time high, så vi ikke et stort fald eller boblelignende eufori. Det konsoliderede — og steg videre.
Det er ikke en boble.
Det er en ny prisfastsættelse, baseret på en ændring i verdens risikobillede.
🏃♂️ Guld kræver et maraton-mindset
At handle guld kræver en anden mentalitet end aktier eller valuta. Dette handler ikke om kvartalsregnskaber eller rentemøder med hurtige konklusioner. Det er en årelang, måske årtier lang, ændring i hvordan verden opbevarer værdi og gennemfører handel.
Man skal se det som et maraton, hvor de fleste løbere ikke aner, hvor langt løbet egentlig er. De sprinter i små cirkler, mens den virkelige konkurrence udspiller sig over år.
Dollaren er den aldrende mester — stadig stærk, stadig dominerende, men med tydelige skader og eftervirkninger.
Dens udfordrere — yuan, euro, BRICS-valutaer — er ikke egentlige konkurrenter, men inkrementelle alternativer begrænset af egne svagheder: politiske risici, kapitalkontrol, lav likviditet.
Disse valutaer kan ikke erstatte dollaren.
De kan højst låne lidt markedsandel.
🦅 Ørnens perspektiv
Her bliver metaforen nyttig:
- Fiatvalutaer er som rotter i en labyrint, der kæmper om den største ostebid.
- Dollaren er den største rotte.
- Yuan, euro og BRICS-valutaer er som lopper på rotterne — afhængige af det samme system.
Men alle fiatvalutaer deler den samme dødsdom:
De er politiske instrumenter, der systematisk overfører værdi fra borgeren til staten via inflation og devaluering.
Guld er ørnen.
Det svæver højt over kaosset — uden politisk kontrol, uden modpartsrisiko, uden mulighed for at blive “trykt” i mere mængde.
Når rotterne kæmper, stiger ørnen blot højere.
Det er dét, man investerer i:
Et aktiv udenfor hele fiatsystemet.
📊 Hvad de seneste prisbevægelser fortæller os
Gulds brud gennem tidligere rekorder, efterfulgt af vedvarende styrke, viser tre ting:
1) Der er købere med ekstremt lang tidshorisont
De sælger ikke på små udsving.
Dette er stærke hænder.
2) Guld opfører sig anderledes end før
Det stiger, selv når aktierne stiger, og selv når dollaren kort styrkes.
Det bliver en strategisk allokering, ikke kun en krise-hedge.
3) Vestlige retail-investorer er endnu ikke med
Vi er stadig tidligt i cyklussen.
Den brede investorbevægelse kommer senere.
🛣️ Vejen frem
Om guld rammer 5.000 dollars næste måned eller om to år er usikkert men kortsigtede prisudsving er støj.
Men de strukturelle kræfter bag gulds optur —
- massiv statsgæld
- valutadekobling
- geopolitisk opsplitning
- weaponisering af betalingssystemer
— de er ikke på vej væk.
De bliver kun stærkere.
Det rene fiat-dollarsystem har eksisteret i over 50 år — længere end de fleste monetære regimer gennem historien. Ingen historiske systemer af denne type varer evigt. Alle tidligere overgangsperioder har været kaotiske — og guld har altid været vinder.
For investorer med flerårige perspektiver er spørgsmålet ikke:
“Skal man eje guld?”
Men:
“Har man nok?”
Ørnen er ikke bare landet ved at bryde rekorderne — den er lettet igen mod højder, der for få år siden virkede utænkelige.
Rotterne kæmper forneden, lopperne hopper rundt.
Men højt oppe, udenfor politisk manipulation og monetær forurening, svæver ørnen.
I en verden af rotter og lopper: Vælg at være ørnen. Maratonløbet er kun lige begyndt, og guld øger sin føring hvert eneste kvartal.
Artikel Oversat af Vitus Guld
https://www.kitco.com/opinion/2025-11-13/eagle-has-landed-why-golds-historic-rise-just-beginning
