Vi dropper bureaukratiet… Og Dankortet!

Vi har, for at modvirke svindel, i en kort periode opereret med en række vidtgående sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som vi egentlig helst havde været foruden.

Efter en nærmere gennemgang af alle svindelforsøg på vores webshop, kan vi konstatere, at hovedparten af disse svindelforsøg sker med betalinger med Dankort. For os som firma har det været et stort problem, da Nets, som administrerer Dankort-betalingerne, uden videre trækker beløbet retur fra os, når en betaling anmeldes som svindel. Herefter står vi tilbage med et krav over for svindleren, som i sagens natur er umulig at finde frem til, og i de fleste tilfælde vil pengene være tabt. Dette på trods af, at vi har taget alle mulige tekniske forholdsregler i form af 3D-Secure m.v.

Stop-cyber-attack

I sidste ende gik disse problemer ud over vores mange reelle kunder, som blev underlagt alt for mange bureaukratiske regler i forbindelse med køb af guld og sølv. Det beklager vi meget og tager nu konsekvensen.

Vi har besluttet at fjerne muligheden for at betale med det rene Dankort i vores webshop. Det er altså udelukkende kunder, som kun har det rene Dankort, der vil blive påvirket af denne ændring. I realiteten har de fleste et VISA/Dankort, som helt automatisk vil benytte VISA-delen af kortet. Og kunder, som udelukkende har rent Dankort kan altid vælge at betale med bankoverførsel i stedet.

Dermed vil vi ikke længere som udgangspunkt kræve upload af legitimation i forbindelse med køb, dog kan der forekomme stikprøver, ligesom vi heller ikke vil tage en fysisk kopi af legitimation og evt. betalingskort ved afhentning af ordrer, dog med undtagelse af udenlandsk ID. Vi forlanger dog stadig fremvisning af billedlegitimation ved afhentning.

Book møde allerede i dag

Er du i tvivl om hvad du har liggende? Vil du gerne have en vurdering på forhånd, er du velkommen til at sende et billede af dine genstande hvor stemplerne fremgår tydeligt.

ID Upload